Kræs for din mad med Storhavens hjemmelavede æblecidereddike.
Det er Solveigs mand, Henning, der laver denne dejlige æblecidereddike, som bliver lagret på egetræsfade. Æblerne i eddiken kommer fra Storhavens sprøjtefri æblehave, hvor vi passer og plejer æblerne fra blomst til saftig frugt. Smagen er frisk, sød og syrlig på samme tid.
Æblecidereddiken giver en lækker smag til dressinger og marinader, giver et friskt pust til salater og kan bruges til at sylte frugt og grønt.