Velkommen til Storhaven

Jeg hedder Solveig og er kvinden bag Storhaven, som jeg driver sammen med min mand, Henning, og vores skønne personale.

Siden jeg var helt ung, har jeg elsket uld. Jeg går næsten ikke i andet, og jeg har altid strikket og vævet meget. Allerede som 20-årig spandt jeg selv mit garn med uld fra mine egne får.

I dag laver jeg ikke længere mit eget garn. I stedet fylder jeg gårdbutikken med garn, tøj og hjemmesko i uld, som har samme høje kvalitet og bliver lavet med lige så meget kærlighed, som mit eget garn blev i sin tid.

Storhavens gårdbutik – Uld, garn og delikatesser

Danmarks (måske) hyggeligste gårdbutik. Her finder du lokale delikatesser fra Læsø, lækkert garn og uldprodukter, som jeg selv bruger. Udover garn og uldtøj kan du finde de skønne, varme hjemmesko i uld fra Glerup til børn og voksne i mange smukke farver. Vi sælger naturligvis også min egen serie af shampoo, sæbe og cremer fra Læsøfruerne med ingredienser fra Læsøs natur. Vil du eller dit barn gerne have en fin souvenir fra Storhaven, kan du bestille den her i webshoppen. Forkæl dig selv eller en, du holder af, med de skønne varer fra Storhavens gårdbutik.

Jeg hjælper dig personligt

Det er mig, du kommer i kontakt med, når du ringer, og jeg vil altid gøre mit bedste for at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til at vælge det rigtige produkt, eller du har brug for hjælp til at finde den perfekte gavepakke til en, du holder af. Jeg svarer gerne på spørgsmål om alt fra størrelser og modeller i tøj og sko, til hvilken strikkeopskrift og garn der passer til dig og næste hyggelige strikkeprojekt.

Strikkecafé – hygge med de lokale og gæster

Hver tirsdag eftermiddag og torsdag aften holder jeg strikkecafé, når det er muligt. Her mødes vi, gamle som unge, og får fulgt op på, hvad der sker i hinandens liv. Det er vanvittigt hyggeligt, og vi har det sjovt, mens vi arbejder på vores strikkeprojekter. Jeg hjælper gerne deltagerne med min viden om garn og strikketeknikker. I strikkeklubben er alle velkomne – også Læsøs gæster og turister.

storhaven_strikkecafe_laesoe

Kærlighed til naturen på Læsø

Da jeg i sin tid kom til Læsø, blev jeg straks forelsket i naturen og de skønne ingredienser, som vi har til rådighed lige uden for døren. Vi bruger de lokale råvarer i vores mad i caféen, til isen i ismejeriet og til vores hjemmelavede delikatesser, som du kan købe her i shoppen. Det er også ingredienser fra Læsøs natur, der inspirerede mig til at lave Læsøfruernes hudplejeprodukter. Plejeprodukterne indeholder bl.a. saltrestlage fra Læsø Salt og nærende tang fra vores smukke kyster.

Læsøfruerne – skønne plejeprodukter til hud og hår

Når jeg ikke hjælper vores søde gæster i Storhaven, er jeg at finde i den gamle længe på gården, hvor jeg laver skønne hudplejeprodukter med ingredienser fra Læsøs natur. Efter at have arbejdet som sygeplejerske i årevis havde jeg tit tænkt, at der måtte være bedre alternativer end de eksisterende hudplejeprodukter. Svaret fandt jeg i Læsøs natur, der bugner af naturlige, nærende og helende ingredienser, som jeg nu bruger i min egen serie af hudplejeprodukter, shampoo og sæbe under navnet Læsøfruerne.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.